Glumsø Østerskov er en frodig og velarronderet skovejendom på 186 hektar beliggende lidt øst for Glumsø på Midtsjælland. Skovens bevoksninger domineres af løvtræ, med bøg som den væsentligste, og der er i skoven en betydelig vedmasse. Ca. 79 % af skoven udgøres af løvtræ, ca. 7 % er nåletræ, ca. 7 % er juletræer og pyntegrønt, og ca. 7 % er åbne arealer m.v. Skoven drives i dag meget traditionelt med skovdrift, produktion af juletræer, udlejning af de 2 boliger, samt udlejning af jagten. Jagten er god og varieret, med råvildt, fasaner og andet småvildt som det væsentligste. Jagten er udlejet, men vil kunne opsiges med 6 måneders varsel ved ejerskifte. Til ejendommen hører 2 udlejede boliger. Ejendommen er en selvstændig skovejendom uden bopælspligt, og den vil derfor kunne erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 186 ha.
Boliger: 2 stk. E-mærke G.
Solgt Januar 2016.