Allestedgård Skov er en charmerende og varieret skovejendom på ca. 3 ha, beliggende øst for Nørre Broby, kun 15 km. syd for Odense. Terrænet er jævnt og jorden udgøres hovedsageligt af lerholdige jorder samt lavbundsarealer. Ejendommen består hovedsageligt af en god blanding af mellemaldrene og ældre bevoksninger med bl.a. bøg, ær, ask og rødel. Vedmassen vurderes som værende over middel for sammenlignelige skovejendomme, hvilket giver mulighed for at skabe løbende indtægter fra salg af træ. Flere steder er der desuden anlagt mindre søer og i det sydlige skel løber Vittinge Å, hvilket gør variationen stor. Ejendommens kombination af både gammel og ung skov samt søer og Vittinge Å i skel, giver en spændende ejendom, med gode forhold for vildtet. Jagten på ejendommen er god, ejendommens størrelse taget i betragtning. Jagtmulighederne omfatter råvildt, ænder, fasaner, harer, ræve, snepper, duer m.v. Helheden afrundes af hytten, som er beliggende fredeligt og centralt i skoven, omkranset af træer til alle sider. Ejendommen er i det hele taget ideel for den, som gerne vil have sit eget lille fristed, hvor man kan hygge sig med naturpleje, brændehugst, samt jagt, vildt- og naturpleje. Allestedgård Skov er en selvstændig skovejendom, uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, herunder af danske selskaber.
Areal: 3,0 ha.
Bygninger: 1 stk. hytte.
Solgt juli 2018.