Ejendommen er en varieret og velpasset skov- og jagtejendom på 4,6 ha., beliggende i skovkomplekset mellem Gl. Rye og Ry, midt i Søhøjlandet, syd for Silkeborg. Ejendommen er smukt kuperet, og ligger særdeles fredeligt og roligt, omgivet af skov og marker til alle sider. Fra toppen af ejendommen er der en særdeles smuk udsigt ud over det kuperede Søhøjland. Jordbunden udgøres hovedsageligt af sandede og grusede moræneaflejringer. Skoven drives i dag med traditionel skovdrift i egen drift, mens der tidligere har været bortforpagtet arealer til juletræs- og klippegrønts-produktion. Ejendommen er hovedsageligt skovbevokset, og ejendommens hovedtræarter udgøres af bl.a. sitkagran, nobilis og nordmannsgran. Ejendommen udmærker sig i øvrigt ved sin meget store fred og ro, midt i dette store kompleks af skove og marker. Jagten på ejendommen er fantastisk god, ejendommens størrelse taget i betragtning. Jagtmulighederne omfatter kronvildt, dåvildt, råvildt, fasaner, harer, ræve, snepper, duer m.v. Særligt skal ejendommens beliggenhed fremhæves, idet den er beliggende i et skov- og naturkompleks med en fast bestand af kronvildt og dåvildt. Der er på ejendommen opstillet en skurvogn og et toiletskur, og et lille maskinhus er under opførelse. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, skovdrift og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen kan erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 4,6 ha.
Boliger: Ingen.
Solgt september 2021.