Eskjær Gods er en herskabelig og historisk hovedgård på 358 hektar, beliggende ved Sindal, omtrent midt mellem Hjørring og Frederikshavn i det nordlige Vendsyssel.
Eskjær Gods er beliggende i et smukt kuperet morænelandskab, med skovbevoksede bløde bakker, dybe dale, flade plateauer med gode regulære marker samt lavere områder med moser og natur.
Jordbunden består hovedsagelig af sandede og grusede moræneaflejringer, som mod nord glider over lavereliggende humusholdige jorder.
Midt i dette smukke landskab ligger Eskjær Gods, som kan datere sin historie helt tilbage til 1328.
Eskjærs nuværende hovedbygning er opført i 1844 som et klassisk 3-fløjet herregårdsanlæg, med en stor græsbelagt lukket gård, omkranset af ejendommens oprindelige driftsbygninger og med hovedbygningen, som det centralt placerede omdrejningspunkt i nord.
Hovedbygningen fremtræder som den samlende bygning i det herskabelige klassiske herregårdsanlæg, hvor alle bygningerne er holdt i hvidpudsede mursten med røde tegltage, placeret i et smukt landskab.
Jordtilliggendet fordeler sig med omtrent 60% bortforpagtet agerjord og græs og ca. 40% skov og naturarealer, hvilket på en gang giver ejendommen en solid driftsøkonomi, et varieret og smukt landskab, en rigtig god jagt og stor herlighed.
Eskjær Gods er således en helstøbt historisk hovedgård, med tilhørende herskabelig hovedbygning,beliggende i det kuperede, smukke og uspolerede Vendsyssel, i det nordlige Jylland.
Ejendommen kan erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: ca. 358 ha.
Bygninger: 1.089 m2 ikke-fredet 3-fløjet hovedbygning, samt de for ejendommen nødvendige driftsbygninger.
Energimærke: C.
Kontantpris: 85.000.000 kr. kontant.
Udførligt salgsprospekt kan rekvireres på email: post@asgerolsen.com, eller telefon 62 25 40 88.