ProfilMedarbejdereEjendommeKontakt
Ejendomme til salg
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland og øer
Udland
Solgte ejendomme
Ejendomme diskret til salg

 Gram Skovdistrikt, 6510 Gram / Sønderjylland. 812 ha skov med fast kronvildt og god drift. Pris: 85,0 mio.kr.

Gram Skovdistrikt udgør ca. 812 ha. varieret og velpasset skov, jagt og natur, fordelt på 5 skove, beliggende ved Gram i Sønderjylland. Terrænet og jordbunden varierer i de forskellige skove og veksler lige fra lerholdige og grusede istidsaflejringer til sandede smeltevandssletter. Gram Skovdistrikt er anlagt med en stor produktion af juletræer og klippegrønt på de mest sandede jorder, og med traditionel skovdrift med produktion af løvtræer og tømmer på de mere lerholdige jorder. Bevoksningerne i Gram Skovdistrikt udgøres samlet set af en bred række træarter med bøg, eg, rødgran og nobilis som de væsentligste. Gram Skovdistrikt har igennem flere århundreder været drevet forstmæssigt langsigtet og fremstår i dag som en veldrevet og varieret skovejendom. Gram Skovdistrikt drives i egen drift med fast tilknyttet forvalter og skytte. Arealerne med klippegrønt, som udgør ca. 152 ha, er dog bortforpagtet for ca. 760.000 kr. pr. år, hvilket sammen med jagten, boligudlejning og træproduktion giver ejendommen en sund basisøkonomi med et skønnet årligt afkast på ca. 1,5 % p.a. Jagten i Gram Skovdistrikt er særdeles god og varieret. Jagten understøttes af det afvekslende landskab, hvor tæt skov, moser, agerjord, enge, vandhuller og søer skiftevis afløser hinanden. Jagtmulighederne omfatter kronvildt, dåvildt, råvildt, fasaner, ænder, harer, ræve, snepper, duer m.v. Særligt skal det fremhæves, at Gram Skovdistrikt huser en fast og stærk bestand af kronvildt. Gram Skovdistrikt er en selvstændig skovejendom uden landbrugspligt. Ejendommen kan derfor erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Areal: 812 hektar.
Boliger: 5 boliger, hvoraf 1 benyttes som medarbejderbolig og 1 benyttes som jagthytte.
Energimærke E, F og G.
Pris: 85.000.000 danske kr. kontant.
Gram Storskov og Brogård Plantage kan evt. købes separat.
Udførligt Prospekt kan ikke downloades, men skal bestilles på post@asgerolsen.com eller 62254088.

© Copyright: Asger Olsen A/S - Søvangen 20, 5884 Gudme - tlf. 6225 4088